A.S. Roma fyrer træner Eusebio Di Francesco efter Champions League nederlag

A.S. Roma fyrer træner Eusebio Di Francesco efter Champions League nederlag

Den italienske hovedstadsklub A.S. Roma har fyret træner Eusebio Di Francesco i kølvandet på holdets exit fra Champions League. Roma har i dag annonceret at Di Francesco forlader klubben med øjeblikkelig virkning, efter holdets nederlag til Porto i ottendedelsfinalen af Champions League i går.

Desuden blev A.S. Roma også slået af rivalerne fra Lazio i Serie A blot få dage forinden. Dermed er Roma nu nede på en femteplads i den italienske liga, og er altså i fare for ikke at få en plads i Champions League i næste sæson. Derfor har klubbens bestyrelse nu taget den ultimative konsekvens og fyret Di Francesco.

Hvem bliver klubbens næste træner, og kan vedkommende få vendt skuden, så A.S. Roma igen kan være med blandt Europas bedste? Det skal blive spændende at følge.

Del indlæg:

Kommentér indlæg