Danmarks VM-trup er nu endeligt udtaget: Bendtner skal ikke med til VM!

Danmarks landstræner Åge Hareide har nu indgivet sin endelige landsholdstrup til FIFA, forud for VM i Rusland som starter om 10 dage. Og der er helt klart et par beslutninger på listen som overrasker.

Nicklas Bendtner skal ikke med til VM 2018 i Rusland. Den beslutning har landstræneren truffet, på baggrund af en skade som Bendtner pådrog sig under en klubkamp for Rosenborg i forrige uge. Der var ellers helt klart en forventning om at Bendtner ville komme sig over sin skade, og blive klar til slutrunden. Det må derfor også være en skuffet Nicklas Bendtner, som søndag modtog besked om at han ikke var udtaget.

Se hele sendeplanen for VM 2018 lige her!

Hvad betyder Bendtners fravær for Danmarks chancer ved VM? Det er svært at sætte ord på. En skadet Bendtner er selvfølgelig ubrugelig for holdet. En Bendtner som spiller op til hans topniveau er muligvis en af Danmarks farligste spillere. Åge Hareide har i stedet valgt at udtage Andreas Cornelius som til daglig spiller i Serie A klubben Atalanta.

Udover Nicklas Bendtner har landstræneren ligeledes frasorteret Mike Jensen, Andreas Bjelland og Peter Ankersen. Disse spillere skal ikke med til Rusland. Se den endelige VM-trup herunder.

Målmænd:

Kasper Schmeichel
Frederik Rønnow
Jonas Lössl

Forsvar:

Andreas Christensen
Henrik Dalsgaard
Jannik Vestergaard
Jens Stryger Larsen
Jonas Knudsen
Mathias Zanka Jørgensen
Simon Kjær

Midtbane:

Christian Eriksen
Lasse Schöne
Lukas Lerager
Michael Krohn-Dehli
Thomas Delaney
William Kvist

Angribere:

Andreas Cornelius
Kasper Dolberg
Martin Braithwaite
Nicolai Jørgensen
Pione Sisto
Viktor Fischer
Yussuf Yurary Poulsen

Hvad mener du om Hareides endelige VM-trup? Har Danmark en chance for at gå videre fra gruppespillet? Giv din mening til kende i kommentarfeltet herunder!

Del indlæg:

Kommentér indlæg