Danske Magnus Cort snupper 4. World Tour-sejr!

Efter en lang dag i udbrud kunne Magnus Cort fortjent køre en sejr hjem på 5. etape af Binckbank Tour i belgiske Lanaken.

Magnus Cort sad i udbrud det meste af dagen med 3 andre unge ryttere. Udbryderne blev presset godt af feltet på de sidste 50 kilometer. Hollandske Jonas Rickaert blev sorteret fra grundet en defekt på sin cykel, og så var de pludselig kun 3 udbrydere.

Det lykkedes de 3 unge udbrydere at holde feltet 2 minutter bag sig det meste af tiden.

På den sidste strækning indledte Cort igen spurten, og vidste samme overskud som vi så fra ham i Carcassonne under Tour de France. Cort kunne køre over målstregen med et par meter ned til nærmeste konkurrent Julius van den Berg.

Sejren i dag bringer Magnus Cort op på 4 World Tour-sejre.

Del indlæg:

Kommentér indlæg