Nairo Quintana vinder 17. etape på Col de Portet!

Det blev Nairo Quintana fra Movistar der kunne køre i mål som nr. 1 på denne hæsblæsende 17. etape som bød på uventede udfordringer som peberspray og halmballer.

Undervejs på denne 65 kilometer lange bjergetape blev løbet stoppet i omkring 15 minutter, da nogle demonstrerende landmænd havde lagt halmballer ud på vejen. De frustrerede landmænd havde besluttet sig for at bruge Tour de France og den medfølgende mediedækning til at skabe opmærksomhed på deres problemer.

Demonstranterne blev dog hastigt skubbet af vejen af politiet som benyttede peberspray. Denne peberspray ramte dog desværre flere ryttere, som måtte hælde vand i øjnene for at kunne fortsætte løbet.

Efter løbet blev sat igang igen kom der udbrud fra flere af de førende klassement-ryttere.

Læs også: Danske Magnus Cort går efter en sejr på Champs-Elysées

Det var dog en kølig Quintana som med tydeligt overskud formåede at lægge de andre trætte favoritter bag sig, og som med smil på læben kunne køre over målstregen på Col de Portet i den første etape i Pyrenæerne.

Nærmeste efterfølger, Dan Martin, kom ind efter 28 sekunder, og Geraint Thomas kom ind efter 48 sekunder. Chris Froome kom ind som nr. 8 efter 1 minut og 35 sekunder, og taber dermed yderligere tid på Geraint Thomas som beholder den gule førertrøje. Walisiske Geraint Thomas ligner en mand som er godt på vej til sin første Tour de France sejr, men lad os nu se hvad de resterende bjergetaper byder på af udfordringer.

Del indlæg:

Kommentér indlæg