• Hjem
  • Anders Bro Benson

FCK er videre i Europa League som eneste danske hold

Både FC Midtjylland og Brøndby måtte se sig besejret på deres respektive hjemmebaner efter gårsdagens kampe om avancement til Europa League. Kun FCK kunne gå fra kampen med en sejr, men det holdt hårdt til sidste minut.

FCK var under pres i store dele af kampen, og man måtte ud i forlænget spilletid og straffesparkskonkurrence, før sejren blev en realitet. Der var ellers ikke mange eksperter der levnede FCK særligt store chancer for at slå det veloplagte Atalanta hold.

FCK’s venstreback Nicolai Boilesen tilstår dog også, at det var en blanding af held og flid som endte med at sikre københavnerne sejren:

Du skal også have lidt held med, hvis du skal slå et hold som Atalanta, men jeg synes vi leverer en fantastisk præstation, og set over to kampe kæmper vi numsen ud af bukserne. Jeg er superstolt af gutterne.

Del indlæg:

Danske Magnus Cort snupper 4. World Tour-sejr!

Efter en lang dag i udbrud kunne Magnus Cort fortjent køre en sejr hjem på 5. etape af Binckbank Tour i belgiske Lanaken.

Magnus Cort sad i udbrud det meste af dagen med 3 andre unge ryttere. Udbryderne blev presset godt af feltet på de sidste 50 kilometer. Hollandske Jonas Rickaert blev sorteret fra grundet en defekt på sin cykel, og så var de pludselig kun 3 udbrydere.

Det lykkedes de 3 unge udbrydere at holde feltet 2 minutter bag sig det meste af tiden.

På den sidste strækning indledte Cort igen spurten, og vidste samme overskud som vi så fra ham i Carcassonne under Tour de France. Cort kunne køre over målstregen med et par meter ned til nærmeste konkurrent Julius van den Berg.

Sejren i dag bringer Magnus Cort op på 4 World Tour-sejre.

Del indlæg:

Nairo Quintana vinder 17. etape på Col de Portet!

Det blev Nairo Quintana fra Movistar der kunne køre i mål som nr. 1 på denne hæsblæsende 17. etape som bød på uventede udfordringer som peberspray og halmballer.

Undervejs på denne 65 kilometer lange bjergetape blev løbet stoppet i omkring 15 minutter, da nogle demonstrerende landmænd havde lagt halmballer ud på vejen. De frustrerede landmænd havde besluttet sig for at bruge Tour de France og den medfølgende mediedækning til at skabe opmærksomhed på deres problemer.

Demonstranterne blev dog hastigt skubbet af vejen af politiet som benyttede peberspray. Denne peberspray ramte dog desværre flere ryttere, som måtte hælde vand i øjnene for at kunne fortsætte løbet.

Efter løbet blev sat igang igen kom der udbrud fra flere af de førende klassement-ryttere.

Læs også: Danske Magnus Cort går efter en sejr på Champs-Elysées

Det var dog en kølig Quintana som med tydeligt overskud formåede at lægge de andre trætte favoritter bag sig, og som med smil på læben kunne køre over målstregen på Col de Portet i den første etape i Pyrenæerne.

Nærmeste efterfølger, Dan Martin, kom ind efter 28 sekunder, og Geraint Thomas kom ind efter 48 sekunder. Chris Froome kom ind som nr. 8 efter 1 minut og 35 sekunder, og taber dermed yderligere tid på Geraint Thomas som beholder den gule førertrøje. Walisiske Geraint Thomas ligner en mand som er godt på vej til sin første Tour de France sejr, men lad os nu se hvad de resterende bjergetaper byder på af udfordringer.

Del indlæg:

Sverige er videre til kvartfinalen med en sejr over Schweiz!

Vores svenske naboer er klar til kvartfinalen efter en 1-0 sejr over Schweiz, hvor Sverige var det dominerende hold i det meste af kampen.

Kampen startede ellers fint ud for Schweiz, som tålmodigt og taktisk byggede deres spil op. Schweiz havde dog svært ved at få afsluttet, hvor Shaqiri stod for flere fejlafleveringer ind i feltet. Shaqiri virkede i det hele taget upræcis flere gange igennem kampen.

Sverige var bedst til at udnytte de schweiziske dødbolde, og slå hurtigt kontra. Det førte blandt andet til en stor chance for Marcus Berg, som desværre også manglede præcision i felt. Efter en relativt lige 1. Halvleg var det dog svenskerne som kom bedst ud af starthullerne efter pausen.

Emil Forsberg snyder fuldstændig det schweiziske forsvar og sætter en mand af, hvorefter han tager et skud ude fra kanten af feltet. Bolden bliver rettet af og overrasker fuldstændig den schweiziske målmand Sommer. 1-0 til Sverige

Schweiz kommer gradvist bedre med i løbet af halvlegen, og kommer endda til flere gode chancer som igen bliver misbrugt. I flere perioder brænder det virkelig på i det svenske felt, men schweizerne mangler virkelig en spiller som formår at omsætte afslutninger til mål.

Hen mod kampens døende minutter er det Sverige som efter et farligt kontraløb fra Olsson får straffespark. Dommer Skovina vælger dog efter schweizisk protest at se hændelsen efter på video, og beslutter at der alligevel ikke er straffespark, da forseelsen skete udenfor feltet.

Sverige får frispark, Toivonen sparker forbi muren og dommeren fløjter af. Sverige er i kvartfinalen. De skal møde enten England eller Colombia, afhængig af hvem der vinder det opgør.

Del indlæg:

Sådan går Danmark videre til knockout-spillet

På trods af, at vi alle sammen håbede og troede på, at de danske drenge kunne slå Australien, blev det desværre ikke helt det resultat vi gik og håbede på. En sejr ville have betydet videre avancement i turneringen, men nu er vejen videre lidt mere snørklet end før.

Alt håb er dog ikke ude. Danmark har stadig gode chancer for at gå videre til knockout-spillet. Her i artiklen vil vi kigge lidt nærmere på, hvordan resultaterne helst skal flaske sig, for at Danmark går videre.

I næste spillerunde møder vi Frankrig. Vinder vi den kamp, er vi helt sikkert videre. Men som vi ved, har Frankrig et stærkt hold fuld af stjernespillere, og de bliver en stor udfordring for danskerne.

Vores drenge vil selvfølgelig gå benhårdt efter en sejr mod Frankrig, men selv hvis det ikke kan lade sig gøre, er uafgjort også nok til at sikre videre avancement. Med uafgjort resultat, kan hverken Australien eller Peru nå at indhente Danmarks andenplads.

Spil på VM og få gratis freebets hos NordicBet!

Skulle Danmark alligevel gå hen og tabe til Frankrig, så er det meget vigtigt at vi begrænser skaderne, ved ikke at tabe med alt for mange mål. En 1-0 sejr til Frankrig, kan stadig være nok til at sikre Danmark videre avancement, hvis Australien spiller uafgjort eller taber til Peru.

Hvis Australien derimod vinder over Peru med mere end 1 enkelt mål, og Danmark samtidig taber til Frankrig, så er det farvel og tak til Danmark ved VM. Hvis vores point og målscore er lig med Australiens efter næste spillerunde, så kigger FIFA først på de to holds Fair Play historik ved turneringen. Det hold, som har fået færrest røde og gule kort, får lov at gå videre.

Hvis denne stilling ligeledes er ens, så trækker FIFA simpelthen bare lod mellem Danmark og Australien. Så vidt håber vi dog ikke det kommer. Lad os håbe på en god og solid (om end overraskende) sejr mod Frankrig på tirsdag. Kom så Danmark!

Del indlæg: