Jonas Gustav

Ny træner: Santiago Solari får permanent kontrakt i Real Madrid

Real Madrid har endelig fået fyldt det tomme trænersæde, og det bliver den midlertidige træner og tidligere træner for ungdomsholdet Santiago Solari som skal sidde på den post det næste lange stykke tid.

Real Madrid har udvist maksimal støtte til deres nye træner, og givet ham en permanent kontrakt på hele 3 sæsoner. Det sker efter Real Madrid for nyligt fyrede spanieren Julen Lopetegui efter kun få måneder på posten.

Efter mange års spillemæssig success i Real Madrid med trænere som Ancelotti, Benítez og Zidane, lykkedes det ikke for Julen Lopetegui at frembringe de gode resultater som man havde haabet, og efter et ydmygende 5-1 nederlag til rivalerne fra FC Barcelona blev Lopetegui skiftet ud med Santiago Solari som midlertidig løsning.

Nu virker det dog som om at ledelsen i Real Madrid har fået enormt stor tillid til Solari, hvilket kommer til udtryk ved den permanente kontrakt som han har fået der løber frem til 2021. Real Madrid ligger pt. nummer 6 i La Liga, men hvis de fortsætter med at producere lige så fornemme resultater som i de seneste 3 kampe under Solari, så vil de hurtigt være oppe at finde i top 3 igen.

Del indlæg:
Jonas Gustav

De danske håndboldherrer tager fornem start på EM-kvalifikationen med sejr over Ukraine

Kvalifikationen til europamesterskaberne i 2020 er i gang, og det danske herrelandshold er kommet fornemt fra start med en sejr på 30-24 over Ukraine. Det så ellers ikke helt godt ud i første halvleg, hvor en del tekniske fejl fra dansk side var med til at holde Ukraine inde i kampen. Danskerne virkede i det hele taget ukoncentrerede, og forbavsede over Ukraines store kampvilje.

Det blev en hårdere landskamp, end vi lige havde forventet. Vi vidste godt, at de havde et godt hold. Men sådan som vi startede, kunne vi ikke rigtig være hinanden bekendt. - Niklas Landin

Det skal dog siges, at Niklas Landin var ansvarlig for mange gode redninger i 1. Halvleg, hvilket resulterede i, at stillingen “kun” blev uafgjort ved pausen.

I 2. Halvleg blev der dog rettet op på tingene fra dansk side. Efter en gevaldig opsang fra træner Nikolaj Jacobsen var det et nyt og mere koncentreret dansk hold som tog hul på de sidste 30 minutter af kampen.

Efter blot et kvarter havde danskerne taget et forspring på 7 mål, og så var det som om, at ukrainerne stille og roligt gav op. Kampens store helte blev Niklas Landin for sine fornemme redninger, og Rasmus Lauge, Morten Olsen og Nikolaj Markussen for at tage ansvar i offensiven.

Del indlæg:
Jonas Gustav

Tiger Woods tilbage på toppen: Vinder første turnering på PGA Touren i 5 år

Efter en række år med personlige problemer og smerter i ryggen, var der mange som troede Tiger Woods ville indstille karrieren og nyde sit otium. Det lader imidlertid ikke til at være tilfældet, for Tigeren har kæmpet hårdt de sidste par år på at lave et comeback, og nu er det blevet en realitet.

Tiger Woods er tilbage på toppen. Det blev for alvor slået fast i går, da Woods løb med sejren på Tour Championship i Atlanta, Georgia. Efter tætte dueller med Rose, McIlroy, og Billy Horschel, kunne Woods slutte turneringen af 11 slag under par. Det var 2 slag bedre end Billy Horschel som dermed løb med 2. pladsen.

Læs anmeldelser og vurderinger af Danmarks mest populære casino sider.

Med denne sejr sniger Tiger Woods sig længere og længere op på verdensranglisten, hvor han lige nu ligger nr. 13. Det bliver spændende at følge Tiger Woods og hans kamp for at nå toppen endnu engang!

Del indlæg:
Jonas Gustav

Brøndby blev kørt over i Belgien

Selv om Brøndby i store perioder viste gode takter, lykkedes det belgiske Genk at trække en overbevisende sejr på 5-2 i land.

Den første af to playoff-kampe mellem Brøndby og Genk faldt desværre ikke ud til vestegnens fordel. Det var ellers en kamp med store chancer i begge ender, men Brøndby formåede bare ikke at lukke ordentligt ned i forsvaret, og det udnyttede belgierne nærmest hver gang.

Der gik for mange mål ind hos Brøndby, som kunne have været undgået. Efter 37 minutter med klar belgisk dominans lykkedes det Mbwana Samata at bringe Genk på 1-O. Kort før pausen bliver Genk tildelt straffespark, og det udnytter Leandro Trossard til at forøge til 2-0.

Lær at tjene penge online hos Moneymarket.dk

Så ville mange nok tro at der var dårlig stemning i Brøndbys omklædningsrum, men det lader ikke til at have været tilfældet. Brøndby kommer ud med fornyet energi, og blot 2 minutter inde i 2. Halvleg reducerer Hjörtur Hermannsson til 2-1. Få minutter senere udligner Kamil Wilczek til 2-2. Nu er der for alvor kommet gang i Brøndby, og man fornemmer pludselig at de har en chance for at hive en sejr hjem.

Lykken varede desværre ikke længe, for Genk sætter nyt genpres og scorer efter 53. minutter til 3-2, og igen efter få minutter til 4-2. Det blev en regulær målfest som Leandro Trossard satte punktum for med en 5-2 scoring i kampens døende minutter.

Brøndby har altså et rimeligt dårligt udgangspunkt for returkampen, som finder sted torsdag d. 30/8. Her skal holdet fra vestegnen ud og vise tænder, hvis de skal undgå Brøxit.

Del indlæg:
Jonas Gustav

​Magnus Cort: Fremtiden for dansk cykelsport ser lys ud

Efter en halvskuffende Tour med danske øjne nu er overstået, er det vigtigt at se fremad og fokusere på de positive tendenser som vi lige nu ser i dansk cykelsport. Sådan er også budskabet fra Magnus Cort, som mener at vi danskere har meget at se frem til i de kommende år.

jeg tror, vi går en tid i møde, der minder om 90’erne og begyndelsen af 00’erne

Sådan lyder de opmuntrende år fra Magnus Cort, med reference til de gode gamle Rolf Sørensen og Bjarne Riis-dage.

Del indlæg: