England sænker Belgien og sejler videre mod kvartfinalen

Det bliver England og Sverige som skal møde hinanden i en af de kommende kvartfinaler. Det står klart efter England i går vandt over Colombia, i en forlænget kamp som til sidst måtte afgøres på straffespark.

England kom ellers godt fra start da de fik tilkæmpet sig et straffespark efter 57 minutter. Harry Kane står for sparket og sætter England på sejrskurs. Den føring holdte England helt indtil 2.30 minutter inde i overtiden, hvor colombianske Yerry Mina i de sidste sekunder af kampen formår at fremtvinge en udligning. Den spænding kunne englænderne nok godt have klaret sig uden, men for os neutrale tilskuere var det vanvittigt underholdende.

Colombias målmand David Ospina stod for flere fantomredninger i løbet af kampen, og da vi når frem til straffesparkskonkurrencen var han heller ikke sådan lige til at komme forbi. Ospina får en hånd på Jordan Hendersons bold og sender Colombia tæt på en sejr. Da det bliver colombianske Mateus Uribes tur til at skyde, rammer han træværket og øger spændingen.

Skæbnen ligger nu i hænderne på Eric Dier. Han sender en flad og egentlig ret dårlig bold ned i venstre side af målet, David Ospina får en hånd på men kan ikke redde den. Bolden går i nettet og England er i kvartfinalen. De møder Sverige lørdag kl. 16 på Samara Arena.

Del indlæg:

Kommentér indlæg