VM-optakt: Danmark - Australien

Op til VM i Rusland vil jeg kigge lidt nærmere på Danmarks kommende modstandere i gruppe C. Hvem er de, hvordan kom de til VM, og hvordan skal Danmark gribe dem an. I dag kigger jeg på landet Down Under, Australien

Torsdag d. 21. juni går det danske landshold på banen til deres anden kamp ved VM-slutrunden. En kamp mod holdet fra den anden side af jorden, som af de fleste danskere og bettingsites ses som en overkommelig opgave. Danmark er nemlig kæmpe favoritter mod Australien, hvis officielle kælenavn er The Socceroos. En dansk sejr giver i snit kun 1,71 igen på 5 af de største bettingsites, mens Australien i snit giver 5,32.

Hos denne bookmaker kan du dog få odds 10.0 på en sejr til Danmark over Australien!

At Danmark er storfavoritter mod Australien, giver rigtig god mening. Det kan man eksempelvis se, hvis man tager et kig ned over det australske holdkort. De navne, hvor der måske ringer en klokke, er Aaron Mooy, Mile Jedinak, Mathew Ryan, Mathew Leckie og veteranen Tim Cahill. Dem får du herunder en kort beskrivelse af:

  • Aaron Mooy: 27-årig midtbanespiller fra Huddersfield. Fast mand på den australske midtbane, og måske den største profil, som holdet har i klubfodbold lige pt. I den forgangne sæson spillede han 36 kampe i Premier League med 4 mål og 3 assists til følge.
  • Mile Jedinak: Den 33-årige Aston Villa-spiller er holdets anfører, og bindeled på midtbanen under kvalifikationen. Derudover sparkede han i kvalifikationen både straffe og frispark, og derfor scorede han en del mål. Han var Australiens måske vigtigste spiller under kvalifikationen, men er i de to forberedelseskampe til VM d. 1. og d. 9. juni startet på bænken.
  • Mathew Ryan: Den 26-årige australske keeper skiftede før den forgangne sæson til oprykkerne fra Brighton i Premier League fra Valencia (var i 16-17 sæsonen udlejet til belgiske Genk). Han har dog haft stor succes i sin første sæson, hvor han har fået fuld tid i samtlige 38 kampe, og hvor klubben på imponerende vis formåede at holde sig i Englands bedste række.
  • Mathew Leckie: 27-årig kantspiller, som spiller i den tyske hovedstadsklub, Hertha BSC. Har i den forgangne sæson scoret 5 mål og lavet 1 assist i Bundesligaen. Scorede bl.a. to mål i 4-0 sejren over Tjekkiet d. 1. juni. Tim Cahill: Den offensive midtbanespiller er det mest velkendte navn i den australske trup. Han er dog efterhånden blevet 38 år, og er derfor ikke den første mand på holdkortet længere. Men med 50 mål er han landsholdets mest scorende spiller nogensinde, og kan derfor godt være en farlig joker for the Socceroos.
Australien Sejr

Australien har vundet deres to generalprøver op til VM med henholdsvis 4-0 over Tjekkiet og 2-1 over Ungarn.

Lang kvalifikationsturnering med store udfordringer

Australien spiller ikke længere i Australien og Oceaniens VM-kvalifikation. De spiller i stedet i den asiatiske. Det har betydet, at det er blevet sværere for dem at komme succesfuldt igennem kvalifikationen. Den asiatiske kvalifikation til VM er, grundet de mange lande, meget lang og snørklet. Det har betydet, at Australien er kommet til VM ved først at blive nr. 1 i anden rundes gruppespil for derefter kun at blive nr. 3 i tredje rundes gruppespil – efter Japan og Saudi Arabien.

Læs også: VM-optakt: Danmark - Frankrig

Derfor skulle Australien i fjerde runde spille playoffkamp mod Syrien, som var blevet nr. 3 i den anden pulje. The Socceroos vandt sammenlagt 3-2 efter forlænget spilletid og en overtidsscoring af Tim Cahill i kamp 2. Sejren kvalificerede dem til den afgørende playoffkamp mod Honduras, som blev nr. 4 i det sidste gruppespil i den Nord- og Mellemamerikanske kvalifikation. Den første kamp i Honduras endte 0-0. Fem dage senere skulle der spilles returkamp i Sydney. Her steppede anfører Mile Jedinak op og scorede hattrick, i en kamp som endte 3-1 til australierne – og dermed var Australien slutrundeklar.

Sådan vinder Danmark over Australien

Kort efter kvalifikationen skete der noget, som ingen havde forudset. Træneren gennem fire år, Ange Postecoglou, stoppede med øjeblikkelig virkning. Derfor skulle det australske fodboldforbund, FFA, handle hurtigt, så holdet ikke pludselig stod uden træner kort før VM. Det betød, at de hentede Bert van Marwijk ind som midlertidig træner. Og han har dermed været deres træner i fire kampe for Australien, når de møder Frankrig i deres første VM-kamp lørdag d. 16 juni. Efter VM får de så en ny træner i australieren, Graham Arnold. Dette giver alt andet lige danskerne en stor fordel i kampen mod the Socceroos. Kontinuitet har nemlig, i modsætning til australierne, været kendetegnende for det danske landshold, siden Åge Hareide kom til i december 2015.

Dog skal danskerne ikke undervurdere Australien. Godt nok er de et langt bedre hold, med både bedre individualister og et bedre sammenspillet hold, men det betyder ikke, at de kan gå henover australierne, hvis de ikke spiller op til deres bedste. Det er trods alt stadig et VM, og det giver alle hold noget ekstra.

Spil på VM og få gratis freebets til Danmarks kampe!

Men når det er sagt, så skal danskerne kunne slå Australien. Deres hold er langt dårligere end Danmarks, og de har kun spillet under deres nuværende træner i fire kampe. Derfor har de ikke haft de bedste forudsætninger før VM, hvilket man må sige, at Danmark har haft.

Hvordan vurderer du, Danmarks chancer mod Australien? Giv os din vurdering i kommentarfeltet nedenunder!

Del indlæg:

Kommentér indlæg