KIF Kolding København bliver til KIF Håndbold - ny direktør og økonomi på vej
KIF Kolding København bliver efter denne sæson blot til KIF Håndbold, da KIF Kolding har valgt at droppe samarbejdet med København-delen. Det sker efter en ekstraordinær generalforsamling, og klubben har også fået en enorm økonomisk indsprøjtning, hvilket bringer dem af DHF´s sorte liste.
KIF Håndbold, bliver det nye navn på den tidligere klub KIF Kolding København, som altså dropper samarbejdet med København. Det blev besluttet på en generalforsamling onsdag aften, hvor man altså blev enige om, at klubben kun skulle have base i Kolding.
På generalforsamlingen blev det også besluttet, at nuværende direktør, Jens Boesen, stopper den 1. juli, og efterfølgende vil der også komme en helt ny bestyrelse. Den nye formand i klubben vil fremover være Brian Stein.
En af de helst store hovedbrud hos KIF Håndbold har været, at man har været på DHF´s sorteliste, hvilket har betydet, at klubben ikke har måtte skrive kontrakter med spillere pga. økonomiske problemer. KIF har nemlig fået en kapitalindsprøjtning på 9 mio. kr, hvilket fjerner dem fra den sorteliste, og det gør nu, at klubben igen kan opbygge et nyt hold.
- Der har været et kæmpe forarbejde med at få den nye struktur på plads. Vi har simpelthen renset tavlen ren, så klubben kan koncentrere sig om at få ro på spillet og bygget en sponsorstrategi op. Vi har allerede fået mange positive tilbagemeldinger fra både nuværende og tidligere sponsorer, så det tegner godt, sige én af investorerne, direktør i Autocentralen, Anders Jensen, i en pressemeddelse.
København har ellers hørt til KIF Kolding i seks år nu, og i den periode er det blevet til to danske mesterskaber samt en pokaltitel, men de sidste par år har økonomiske problemer haft fokus - fremfor spillet på banen.
Tror I, at det kan bringe KIF tilbage på rette kurs igen?
Kommentér indlæg