Medie: KIF Kolding begæret konkurs
Håndboldklubben KIF Kolding kan meget vel være fortid i dansk tophåndbold, da klubben ifølge flere medier er blevet begæret konkurs af fire tidligere spillere.
Ifølge TV 2 SPORTs oplysninger, så blev håndboldklubben KIF Kolding fredag begæret konkurs af tidligere spillere. KIF Kolding er den mest vindende håndboldklub i Danmark, men de sidste par år er det gået meget ned ad bakke for klubben, som i 2012 blev til KIF Kolding København, mens navnet blev lavet om endnu en gang til denne sæson, til KIF Kolding igen.
Men København eller ej, så er klubben i kæmpe økonomiske problemer, og det har altså nu efter TV2 SPORTs oplysninger ført til at tidligere spillere gennem Håndboldspillerforeningen fredag har begæret klubben konkurs. Ifølge mediets oplysninger, så handler det om 1-1,5 mio. kroner, som klubben ikke har betalt til tidligere spillere.
Hos KIF ser man det dog ikke som en begæring af konkurs - i hvert fald ikke endnu, og man forsøger mest af alt at dæmpe urolighederne en smule.
- Man kan ikke bare begære en virksomhed konkurs. Nu ligger sagen i Fogedretten, og så tager vi den derfra. Så prøver vi at se, om vi kan få honoreret vores meget vellidte og velansete tidligere kolleger. Det er det, der ligger os på sinde. Så vi tager den fra retslig gang herfra, og det er det, vi må forholde os til., fortæller bestyrelsesformand Brian Stein til TV2 SPORT.
Det er ikke første gang, at vi ser et dansk hold i kæmpe økonomiske problemer, da HC Midtjylland i sidste sæson led en ond skæbne, da klubben også blev begæret konkurs. Det sidste kapitel i sagen om KIF Kolding er næppe skrevet...
Opdateres...
Kommentér indlæg