Danske Magnus Cort går efter en sejr på Champs-Elysées

Den unge dansker Magnus Cort vandt som bekendt 15. etape af Tour de France mellem Millau og Carcassonne. Det har givet den beskedne bornholmer selvtillid til at drømme om en sejr på en af Tourens største etaper.

Den seneste etapesejr har givet den unge bornholmer Magnus Cort blod på tanden. I et interview med DR Sporten melder han ud, at han vil gå benhårdt efter en sejr på Tourens sidste og prestigefyldte etape, Champs-Elysées:

Det er efter min mening den største scene, du kan vinde på i Tour de France. Det kan godt være, en klatrer ville sige Alpe d’Huez. Men jeg tror, det er en etape, som alle tænker på

Den beskedne bornholmer kommer ellers sjældent med de helt store udtalelser og armbevægelser, så det at han nu udtaler at han går all-in på en sejr i Tourens sidste etape, er helt klart et tegn på at han har gjort sig nogle overvejelser omkring det.

Det er altid rart at se nogle danskere med store drømme. Vi støtter selvfølgelig Magnus Cort i hans mål, og håber på at se ham vinde mange flere etaper i denne, samt de kommende grand tours.

Del indlæg:

Kommentér indlæg