• Hjem
  • Ryan Hulvej
  • Jakob Fuglsang i ny bog: “Man kan godt vinde store cykelløb uden doping”

Jakob Fuglsang i ny bog: “Man kan godt vinde store cykelløb uden doping”

Spørgsmålet om doping fylder mere og mere indenfor cykelsporten. Mange har sat spørgsmålstegn ved, om ikke alle cykelryttere er dopede. Mange af de største cykel idoler som Bjarne Riis og Lance Armstrong har indrømmet doping, og det får selvfølgelig folk til at undre sig over, om det overhovedet kan lade sig gøre at vinde cykelløb hvis man ikke er dopet.

Det mener Jakob Fuglsang godt at det kan, og det fortæller han meget mere om i sin nye bog “Drømmen om regnbuestriberne og den gule trøje” som udkommer på onsdag.


I bogen giver Fuglsang et indblik i en verden som de fleste mennesker aldrig kommer til at opleve. En verden af elitesport, hvor resultaterne er vigtigere end noget andet. En verden, hvor nogle bukker under for presset og lader sig dope, mens andre kæmper bravt for at holde en ren sti.

Fuglsang forsøger i bogen at gøre op med de fordomme som der selvsagt eksisterer blandt de fleste mennesker. Fordomme om at alle cykelryttere er dopede, og at doping er en fast del af cykelsporten.

Vi bliver udskældt som sport, fordi den almindelige opfattelse er, at det vi gør, ikke kan lade sig gøre uden doping. Men det kan det nu engang godt. Min opfattelse er, at doping er et no-go, og at det godt kan lade sig gøre at vinde store cykelløb og køre med om sejrene uden doping

I bogen kommer det dog også frem, at cykelsporten efter Fuglsangs udsagn er renere end nogensinde før. Der er blevet gjort rigtig mange tiltag for at forhindre doping, men mest af alt er doping blevet et mere tabubelagt emne, end det førhen har været.

I bogen skriver Jakob Fuglsang desuden: jeg vil kunne stå inde for det, jeg foretaget mig. Jeg vil kunne se mig selv i spejlet, og det kan jeg nu. Jeg har aldrig dopet mig, og jeg kommer aldrig til at dope mig.

I forbindelse med bogudgivelsen udtaler Jakob Fuglsang, at han stadig har sine bedste år foran sig, og at målet er at komme på podiet under årets Tour de France.

Skal du oddse ved VM? Få odds 50.00 på at Danmark kvalificerer sig fra gruppen!

Del indlæg:

Kommentér indlæg