Analyse: Hobro rykker ud af Superligaen

Mit postulat er, at Hobro IK efter denne sæson ikke længere er en superligaklub. Det er selvfølgelig noget af et postulat alt den stund, at ligaen ikke engang er halvvejs igennem grundspillet, og at de afgørende kampe først er til foråret, hvor knock out kampene om at forblive i landets bedste række bliver spillet.

Alligevel føler jeg mig overbevist om, at nordjyderne kommer til at trække det korte strå i kampen om at blive i Superligaen. Det er jeg overbevist om af flere årsager, som jeg vil uddybe i dette indlæg.

For det første er holdets kvalitet for dårlig. I søndagens nederlag på 0-5 til naboerne fra AaB, var Hobro faktisk ganske godt med i de første 30 minutter. Men herefter var det stort set spil til et mål, og nederlaget kunne have været noget større. Det er alene et tegn på dårligdomme, at såvel trænere som spillere efter kampen er tilfredse med at nederlaget ikke blev større. Og navnlig i kampens sidste 25 minutter var AaB i den grad overlegne, at de stoppede med at spille bolden ind i de farlige rum. Havde de gjort det så var nederlaget uden tvivl blevet langt større. Der var klasseforskel. Ikke mindst mentalt, hvor hjemmeholdets spillere virkede modløse og uden selvtillid.

Jeg ved godt, at Hobro var hårdt ramt af skader op til opgøret, og at bærende kræfter som Yaw Amankwah og Jonas Brix-Damborg forlod opgøret under henholdsvis opvarmningen og midtvejs i anden halvleg, med det der lignede længerevarende skader. Uden en spiller som Pål Alexander Kirkevold, der er meldt ude til slutningen af efteråret, så er det enormt svært at se, hvor målene skal komme fra. Offensivt har amerikanske Emanuel Sabbi virket som et frisk pust, men også han er på lazarettet. Og hverken Quincy Antipas, Djiby Fall eller Julian Kristoffersen ligner folk, der kan gøre en offensiv forskel over flere kampe.

Heller ikke en spiller som Sebastian Grønning, der blev vejet og fundet for let i netop AaB, ligner på ingen måde en målscorer i den bedste række, om end han forsøger at kæmpe det bedste han kan. Og selv den tidligere ligaprofil Danny Olsen ligner ikke længere en spiller, der kan gøre en forskel i den stærkeste række, og det kan ikke undre, hvis han sidder med følelsen af at et eventyr i A-League eller lignende ville have været at foretrække, da kontrakten med AGF udløb tilbage i 2017.

Man kan med rette frygte, at de få spillere, der har et talent ud over det ordinære vil være væk i det kommende transfervindue. Ikke mindst fordi budgettet i Hobro ikke er til at holde på profilerne, hvis der kommer et tilbud fra større klubber. Det har man tidligere set med spillere som Kasper Fisker, Mads Hvilsom og Emil Berggren, og en profil som Vito Hammershøj-Mistrati kan næppe se sig selv spille i den næstbedste række. Han kan da også sagtens være interessant for større klubber i Superligaen. Ryger han væk fra Hobro, så er der ikke mere x-faktor i holdet, der i den grad kan mærke at hvedebrødsdagene er forbi, og at man er i gang med den altid svære anden sæson.

Det lignede ellers et scoop af de store, da Allan Kuhn blev præsenteret som ny cheftræner i sommerens trænerkarrusel, hvor Thomas Thomasberg tog et lille ryk ned af E45 og blev ny chef i Randers FC. Indtil videre har Kuhn dog ikke formået at levere det ekstraordinære, der skulle til for at gentage den flotte sæson som Hobro præsterede i oprykningssæsonen.

Læs også: Allan Kuhn bliver ny cheftræner i Hobro.

Spørgsmålet er om cheftræneren kan skabe miraklet og formå nordjyderne til at blive oppe. For træneren kan ikke spille kampene og han har ikke bedre materiale. Når han, som i øjeblikket er tilfældet, mangler syv normale startere, så skal det blive en mission impossible. Kommer de skadede spillere ikke hurtigt tilbage, ja så kan Kuhn og co. være isolerede i bunden. Og selvom der er gruppespil og knock-out kampe til foråret, så er pointene stadig med. Og hvis Hobro fortsætter den magre pointhøst kan de reelt risikere at være isoleret i deres gruppe allerede inden gruppespillet er i gang.

Med den nye regelændring, hvor holdene på 7. og 8. pladsen får mulighed for at vælge modstandere, så er der næppe nogen tvivl om, hvor Hobro havner. Og med mulige modstandere som Randers FC, AC Horsens eller FC Nordsjælland, så levner det ikke Hobro mange muligheder for at komme fri af en af de to nederste pladser.

Rykker Hobro ikke direkte ned fra Superligaen, så venter der modstandere fra 1. Division. Her er der mange stærke hold, og flere af dem har det som Hobro mangler; en målscorer. I Silkeborg har man til eksempel hentet den rutinerede Ronnie Schwartz ind, og han bomber mål ind for midtjyderne, der i øjeblikket ligner en mulig modstander til knock-out kampene. I Fredericia FC har man indgået et samarbejde med mestrene fra FC Midtjylland, der ligeledes har sikret dem noget soliditet. Og i HB Køge har man i Martin Koch Helsted en brandvarm angriber.

Ingen af de tre nævnte hold ville efter min mening være synderligt undertippede overfor Hobro. Og det er jo kun i tilfælde af at Hobro ikke tager den direkte nedrykningsplads. Og ærlig talt, så har jeg svært ved på dette, indrømmet, meget tidlige tidspunkt at se et hold, der over to kampe ville være dårligere på så mange parametre som Hobro.

Derfor er min påstand, at Hobro er færdige i Superligaen når næste sæson sparkes i gang i juli måned.

Del indlæg:

Kommentér indlæg